Okay, ja jeg ankom super godt! Alle flyene var lige tid tiden.
Men det var saa underligt da vi landede i Chicago. Vi var 6 udvekslingsstudenter, alle fra YFU. Da vi kommer ud af flyet, bliver vi modtaget af to YFU'er fra USA, dvs. det hele foregik paa engelsk. De fortaeller at 5 skal den ene vej, og 1 skal en anden vej, og ja gaet hvad. Jeg var den ene der skulle sin egen vej. Saa fra det tidspunkt af, varjeg helt alene, ingen danskere og det hele foregik paa engelsk. Der kom saadan en underlig foelelse op i mig, men det var sjovt et eller andet sted. Jeg blev placeret i Gate C1, og sad der og spiste en sandwich (HELT ALENE), pludselig siger gate-damen noget med at flyet er ved en anden Gate, og jeg taenker, okay Katrine ingen panik, ingen panik. Jeg finder ud af at flyet var blevet flyttet til Gate B21. Og der vidste jeg ikke hvor stor Chicago lufthavn var, men jeg siger dig. Den er ENORM. Jeg skulle over til en helt anden terminal, OMG, der var jeg lige ved at gaa i panik. Meeeen, jeg gjorde det ikke, jeg klarede det, og jeg var faktisk ret stolt! haha!
Jeg ankom til Grand Rapids til tiden, og min vaertsfar Karl og min nevo Ely stod og ventede paa mig med skilt, dansk flag og dansk t-shirt paa. Jeg blev saa glad! I flyveren havde jeg vaeret ret nervos, men saa snart jeg saa Karl og Ely, forsvandt det hele, og det var som om at jeg kendte dem i forvejen, paa en sjov maade.
Naa men vi gik ned og fandt min bagage og hurtigt efter kom min vaertsmor Bonnie. Hun raabte op "THERE SHE IS" og gav mig en kaempe knus. Der folte jeg mig allerede utrolig velkommen!
Kære Katrine - hold op hvor du sej. Hvor er vi stolte af at vores en af vores mange børnebørn - - endda den yngste - klarer sig så flot i den store verden. Og din USfar og -mor lyder rigtig søde. Det er trygt at vide. Vi blogges ved.
SvarSletKnus herfra