onsdag den 4. august 2010

Værtsfamilie til Katrine

Jeg tror min bøn blev hørt...
I går fik jeg et opkald fra YFU om at de havde fundet værtsfamilie til mig.
(Hold da op hvor smilet hurtigt fik bredt sig ud over hele ansigtet på mig!)
Nå men min familie bor i Comstock Park, Michigan, og jeg har en mor og en far, dog ingen søskende.
Comstock Park, ligner et super lækkert sted, hverken som et slum-kvarter eller et virkelig rigt sted, men et sted jeg hurtigt tror jeg kan føle mig hjemme.
Jeg har ikke fået så meget afvide om selve familien, kun navne og adressen. Men jeg fik i dag deres email-adresse, så jeg kan skrive til dem for at høre lidt mere.

Jeg har også fået afvide hvilken skole jeg skal gå på. Tror den har alt hvad jeg har brug for, så det er fedt!
Jeg glæder mig til at høre mere om min familie, og størst af alt glæder jeg mig til at komme afsted. Dog nyder jeg at være herhjemme de sidste 3 uger!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar