WOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOW, det er for vildt det her. Jeg vil starte med at sige at jeg er begyndt at give mig selv lidt kredit for det her jeg gør, for hold da op. Der er noget som ikke kan beskrives ved det her, det er så specielt, så anderledes, men så normalt på samme tid.
Jeg har stadigvæk ikke vænnet mig til det hele endnu, jeg snakker stadigvæk dansk engang imellem (hvilket er utrolig pinligt!), jeg skynder det hele, jeg er så bange for at jeg ikke når det hele, men det er bare sådan at jeg jo kun har været her i 2 uger??? selvom det dig føles som meget længere tid, med alle de ting vi hele tiden laver. Altså, der er ikke en dag hvor jeg ikke skal noget.
I tirsdags startede jeg i skole, og nej jeg nød ikke den første skoledag. Det var så stressende med at finde ud, jeg kunne ikke finde ud af at åbne det sørens skab og jeg havde ikke nogle venner (jo, jeg snakker jo med volleyball pigerne, men de snakker jo med så mange andre, så jeg var stortset alene). Så første skoledag var hård, og de har resten af dagene også været. Det hele er bare hårdt på en måde, ikke at have nogle tætte veninder, ikke have sin rigtig mor og far, ikke kunne forklare hvordan man har det, og ikke kunne tale ligesom man gør der hjemme. Altså, jeg synes selv jeg taler rigtig meget når jeg er hjemme i danmark, om alt muligt, både fis og fiktion. Men her ovre kan jeg bare ikke gøre det på samme måde, og det er frustrerende. Folk herovre klager tit over at jeg ikke snakker nok, hvor jeg så prøver at forklare at jamen jeg kan ikke, jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det, og så synes jeg at jeg lyder dum, samlignet med dem. Men heldigvis er de utrolig flinke herovre, og spørger meget indtil mig, og alle pigerne er helt opppe og køre over at de skal finde en homecoming date til mig, haha!
Det sjove er at de synes min accent er sjov, og elsker når jeg snakker (ja, det lyder åndsvagt, men de griner simpelthen af det).
Men altså skolen er stor, der er ritig mange mennesker, og når jeg lige har fundet ud af hvor mine klasser er, så er det faktisk utrolig fedt, det med at gå fra klasse til klasse, for du møder så mange nye mennesker. Det giver en eller anden frihed!
En typisk skoledag er fra 7.30 om morgenen (jeg har min første time 7.40, og det har alle andre også), til 6.00-7.30 om aftenen. Så det er nogle utrolig lange dage, og det er utrolig meget mad man skal medbringe med til skolen.
Mit skema er således: Min første time er ADVANCED P.E (idræt) <= på onsdag skal vi løbe en mile dvs. 1,6 km KL. 7.40 OM MORGENEN!!!, nå men min anden time er CHEMISTRY (kemi), min tredje time er CERAMICS (en slags formning), min fjerde time er ENGLISH (vi har den værste lærer, hun taler til os som om vi er 4, det er ikke til at holde ud), min femte time er U.S. HISTORY (jeg SKULLE have det), min sjette time er ALGEBRA 2 (matematik hvor vi laver ligninger 24/7), på andet semester får jeg så THEATER og COMPUTER APPLICATIONS i stedet for ADVANCED P.E og CERAMICS.
Timerne er svære at følge med i, fordi lærerne taler så hurtigt, og der er så meget jeg ikke forstår, men jeg prøver, og jeg giver ikke op. Jeg gør mit bedste, og så kan jeg vel ikke gøre mere?
Ellers har jeg det rigtig rigtig godt, jeg spiller utrolig meget volleyball, sådan set hver dag efter skole, og så er der kampe hver anden dag, jeg har endnu ikke væet med i en kamp endnu, men det kommer jeg næste uge. Det er jeg spændt på!
Det er regnvejr, det er skod!
Jeg håber i har det godt,
MØØØØS!
Kære Skat. Bare giv dig selv al den credit du overhovedet kan - vi er utrolig stolte af dig. Og du skal nok lære at tale flydende engelsk - just go for it, kid! Krammer fra Far og Mor
SvarSletDet lyder super fedt, bare gi den gas og du skal ikke være bange for at du ikke lærer det engelsk der, det kan du ikke undgå at lære FLYDENDE <3
SvarSletJeg savner dig her hjemme i mit lille hus! :)
knus Lisa